Bankospil:
Vi afholder stort bankospil onsdage i lige uger hele året, dog undtaget juleugen.
Vi åbner dørene for vores gæster kl. 17.00 og starter spillet kl. 18.30.
Vi spiller 40 spil med flotte kødgevinster samt 5 spil med 150,- kr. i gevinst.
Udover bankospillet sælges der kinesisk lotteri, opvarmningsspil, pausespil, 9 kvikke m.m.
Der er mulighed for at købe lidt spiseligt og drikkevarer.
PRISER:
Kort købes ved indgangen til kr. 12,-
Fællesspisning:
Fællesspisning er et arrangement hvor vores kok Claus Balshøj laver en velsmagende 2-retters menu, med efterfølgende kaffe og småkager.
Vi sælger kinesisk lotteri i løbet af aftenen, og ellers er der lagt op til en hyggelig aften, hvor der er rig mulighed for at sludre med de andre gæster.
Kommende fællesspisning:
Torsdag den 10. april kl. 18.00 er vi klar til dette fantastiske arrangement, og hvor kokken igen tilbereder et lækkert måltid.
Vi serverer Wienerschnitzel med dreng og det hele, og til dessert skal vi nyde hjemmelavet æblekage samt kaffe/te.
Prisen for alt dette er kr. 150,00 pr. person og kr. 75,00 for børn under 12 år.
Som sædvanlig sælges der lotteri i løbet af aftenen, så husk gerne lidt kontanter.
Tilmelding til arrangementet sker via bankoverførsel til konto:
0570-0000441147
Angiv venligst fulde navn samt antal kuverter ved indbetalingen.
Sidste tilmelding / betaling er torsdag den 3. april 2025.
Vi glæder os til at byde jer velkommen til en hyggelig aften.
På gensyn
Bestyrelsen
Skærtorsdagsrock:
Skærtorsdagsrock er et arrangement for alle jer der elsker rockmusik, og har en ustyrlig lyst til at gi‛ den gas på dansegulvet og samtidig nyde en god middag i selskab med andre glade gæster.
Mere info bliver tilgængelig når vi nærmer os det næste arrangement i 2025.
Vi glæder os allerede til at se jer.
Kommende arrangement:
Efter en bragende succes med fuldt hus i 2024 ser vi frem til at afholde arrangementet i 2025.
Datoen er:
Torsdag den 17. april 2025


